Det er skønt at holde ferie sammen med familien, og især hvis det kan foregå i komfortable omgivelser. Mange familier glæder sig til campingturene sammen med familien rundt omkring i landet, og turen kan endda også gå rundt omkring i Europa, men det kræver jo man har en god komfortabel og pålidelig bil.
Der er hjælp på vej, hvis man har et job, hvor firmaet tilbyder den ansatte en flex leasing kontrakt, og denne løsning er faktisk fordelagtig for både firmaet samt den ansatte, idet man deles om alle udgifterne til den leasede bil.
Dermed kan man have rådighed over en smart firmabil, der kan anvendes udenfor arbejdstiden, så man jo også har gavn af bilen i weekender og ferier. På den måde kan man trygt komme på campingferie med firmabilen, der kan trække campingvognen til feriestedet, hvor man kan hygge sig og opleve mange spændende oplevelser i ferielandet og naturen.
Flex leasing kort fortalt
Den ansatte kan faktisk nøjes med firmabilen, således man ingen andre udgifter har til bil i familien, medmindre man har flere end den ene naturligvis. Man starter med at anslå, hvor mange km man kører i firmabilen i firmaøjemed samt i privat øjemed.
Hvis man måske kører 30 % af de totalt kørte km i privat regi, så skal den ansatte kun betale 30 % af alle omkostningerne på bilen. Det er en billig løsning for den ansatte, og det er også en økonomisk håndsrækning til firmaet fra den ansatte, så på den måde opnår alle glæde af aftalen.
Man skal naturligvis føre en kørebog for bilen, hvilket i dag er nemt gennem apps på internet og smartphones. Efter årets udløb korrigerer man for det endelige skøn, idet man måske har kørt for få eller for mange km i forhold til det skønnede antal kørte km.
Det bedste valg af firmabil
Når bilen både skal fungere som firmabil i arbejdstiden og som privat bil udenfor arbejdstiden, så kommer bilen sikkert til at køre mere end 20.000 km om året, og så er det ofte mest fordelagtigt at lease en firmabil diesel frem for benzin.
Til gengæld kan man nemmere få råd til en stor bil i høj kvalitet, idet regler for firmaleasing er skattemæssigt attraktive, og derfor er de dyre tyske kvalitetsbiler som Audi, BMW og Mercedes meget populære og anvendte leasingbiler.
På Audis hjemmeside kan man anvende en nem beregningsmodel, som viser leasingpriserne på deres biler. En Audi A6 limousine 2.0 TDI Turbo diesel koster omkring 500.000 kr., og den kan leases for under 5.300 kr. om måneden, og den ansattes andel vil altså blive under 2.000 kr. om måneden for at køre rundt i denne luksusbil.