Spar tusinder af kroner med afbudsrejser

 

Mange turister kender til fidusen med afbudsrejser, hvor man kan købe normale ferierejser med op til 80 % rabat på både flybillet og hotel, hvilket kan gøre ferien meget sjovere. Men hvad er fordelene og ulemperne med afbudsrejser, og hvordan finder mande bedste og billigste afbudsrejser? Det kan man læse mere om her.

De forskellige rejsebureauer får altid afbud på rejser i sidste øjeblik på grund af uventede omstændigheder hos passagererne såsom sygdom, død, job og lignende omstændigheder, som kan være svære at forudse. Selvom rejsebureauerne i forvejen er klar over tendensen og tager forbehold for denne ved at overbooke alle ferierejser, så vil der altid opstå en mangel på passagerer på enkelte flyafgange, og disse annonceres ofte lige op til rejsens afgang.

Hvis man derfor er rejseklar med pas og kuffert, så kan man ofte finde et spontant rejsemål til under halv pris, hvis man ved hvordan.

Hvad er afbudsrejser?

Afbudsrejser kaldes også for last minute rejser, og de opstår, fordi rejseselskaberne af flere årsager har modtaget afbud fra af passagererne, og hvis man købte en afbestillingsforsikring, så vil man kunne få alle sine penge tilbage for flybilletten, men har man ikke tegnet nogen afbudsforsikring, så kan det alligevel lade sig gøre at ombooke flyrejsen til en ny dato eller destination, men det koster et ekstra beløb, som bestemmes af rejsebureauet.

Dertil kommer den situation, at visse annoncerede rejser ikke er helt udsolgte, så rejsebureauerne har ofte en oversigt tilgængelig til kunderne på deres respektive hjemmesider, hvoraf der fremgår nedsatte priser på både ikke-udsolgte rejser samt afbudsrejser. Hvis man har is i maven og kan vente til 1-2 dage før afgang, så kan man undertiden finde rabatter på 50-80 % af rejsens pris, hvilket alligevel er acceptabelt for rejsebureauet, som i modsat fald ville flyve med tomme sæder og slet ingen indtægt ville få.

Ulempen ved afbudsrejser er naturligvis, at udvalget er en del mindre, og man ikke i forvejen kan være sikker på, hvilken destination, man ender med at købe billet til, og desuden kan man heller ikke selv vælge sin afrejsedato. Den store fordel er naturligvis prisen, hvor man kan spare store beløb ved at købe en tilbuds-eller afbudsrejse.

Man bør eventuelt tjekke feriedestinationens vejrudsigt samt politiske klima, da der kan være uvejr i området eller oprørstilstand eller lignende uroligheder, som har fået folk til at undgå denne turistdestination.

 

Hvor kan man købe afbudsrejser?

De fleste større rejsebureauer har en hjemmeside, hvor man kan se de enkelte tilbud på afbudsrejser, og hvis man har lidt eventyr i blodet og er indstillet på at tage en spontanrejse til en spændende rejsedestination, så bør man jævnligt tjekke disse hjemmesider.

Et eksempel er Sunweb, der har et stort udbud af afbudsrejser på deres hjemmeside til hele Europa. Man skal kunne hurtigt springe til og booke rejsen, idet udbudet er meget begrænset, og mange andre passagerer er også interesserede i at finde billige rejser og dermed spare mange penge på flybilletten.

De fleste rejser annonceres trods alt 1-2 uger før afgang, så man kan alligevel nå at klare de sidste forberedelser, før man skal af sted. Man kan eksempelvis købe en flybillet tur/retur til Chania på Kreta, som normalt koster 3.600 kr. for en uge. Afrejse er om en uge, og prisen som afbudsrejse koster nu kun 1.600 kr., hvilket er under halv pris for nøjagtig den samme rejse.